Vedtægter
Vedtægter.
Socialdemokratiet i Bov.
§ 1 Foreningens navn og tilhørsforhold
Foreningens navn er: Socialdemokratiet i Bov.
Foreningen organiseret i Socialdemokratiet i Danmark
Socialdemokratiet i Region Syddanmark og
Socialdemokratiet i Aabenraa Kredsen.
§ 2 Formålet.
Foreningen anerkender Socialdemokratiets program, og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets principprogram, love og beslutninger.
Socialdemokratiets formål er på demokratisk socialistisk grundlag at virke i henhold tilpartiets programmer og at fremme økonomiske, kulturelle og politiske interesser i overensstemmelser med idegrundlaget.
Dette må søges opnåets ved:
at inddrage medlemmerne i beslutningsprocessen om organisatoriske, lokal- og landspolitiske samt internationale spørgsmål,
at inddrage borgerne i en dialog med partiet om den aktuelle og langsigtede politik, at opstille, socialdemokratiske kandidater til kommune-, regionsråd-, Folketings- og Europa-Parlamentsvalg, andre offentlige tillidshverv samt nærdemokratiske råd og nævn.
§ 3 Foreningens opgaver.
Stk. 1. Møder – Holde politiske temamøder, valgmøder m.v.
Stk. 2. Byråd/Kreds – Oplyse om kredsens/byrådsgruppens arbejde.
Stk. 3. Generalforsamling – Afholdelse af generalforsamling.
Stk. 4. Hvervning – Foreningen skal arbejde for at få flere medlemmer.
Stk. 5. Andre opgaver – Formanden er ansvarlig for at meddele en eventuel fællesledelse, kredsen, regionsorganisationen og partikontoret hvem der er valgt til tillidsposter i foreningen.
§ 4 Betingelser for medlemskab.
Stk. 1. Hvem kan optages som medlemmer.
Alle, der anerkender partiets principprogram, love og vedtægter, kan optages som medlemmer. Foreningens bestyrelse kan udsætte en anmodning om medlemskab til næste generalforsamling. Ingen kan nægtes optagelse medmindre en generalforsamling har godkendt afslaget med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. I tvivlstilfælde kan Hovedbestyrelsen konsulteres.
Stk. 2. Partilovenes krav til medlemskab.
Man er medlem, når man har betalt kontingent.
Fuldgyldige medlemmer af DSU kan, hvis de ønsker det, væremedlem af Socialdemokratiet for det kontingent, de har betalt til DSU. Medlemskabet har sin gyldighed fra indmeldelsesdatoen i Socialdemokratiet.
Hvis kontingentet ikke er betalt senest et kvartal efter den ordinære opkrævning, bortfalder ens medlemsrettigheder ( stemmeret og valgbarhed ) indtil man har betalt. Inden den 1. april skal alt skyldigt kontingent for det foregående år være indbetalt.
Manglende indbetaling kan uden videre foranstaltninger medføre tab af medlemsskab.
Medlemskabet bortfalder, når man modtager besked om, at man er slettet på grund af kontingentrestance.
Hvis man tilhører noget andet partis politiske organisation eller ved Europa-Parlaments-, Folketings-, regionsråds- eller kommunale valg opstiller på eller medvirker ved opstilling af andre lister end de socialdemokratiske, bortfalder ens medlemskab. Hvis man udelukkes eller udtræder af en socialdemokratisk gruppe, men forbliver i kommunalbestyrelsen, Regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet, bortfalder ens medlemskab.
Stk. 3. Hvor skal man være medlem.
Som medlem af Socialdemokratiet er man medlem af en partiforening. Man kan frit vælge hvilken forening, man vil være medlem af. Man skal dog være bosiddende i det valgområde, hvor listen dækker for at have stemmeret ved opstilling af kandidater.
Man kan være medlem af mere end en partiforening, men skal vælge i hvilken forening, man vil udøve sine medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed). Valget gælder for mindst et helt kalenderår og skal ved kalenderårets begyndelse meddeles kassererne i de foreninger.
§ 5 Foreningens ledelse.
Stk. 1. Generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er øverste myndighed og holdes hvert år 1. kvartal.
Indkaldelse, Generalforsamling/ekstra generalforsamling skal udsendes til alle medlemmer og skal ske med en dagsorden senest 14 dage før, som brev eller mail. Forslag som medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage forud, herunder også evt. forslag til kongresdelegeret.
Dagsorden skal mindst have disse punkter:
- Valg af dirigent.
- Valg af stemmetællere.
- Formandens beretning.
- Kasserer aflægger regnskab.
- Kasseren fremlægger forslag til budget.
- Kontingen for det kommende år.
- Indkomne forslag.
- Valg af formand/kasserer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, samt suppleanter.
- Valg af 2 revisorer og suppleanter.
- Forslag til delegeret til kongressen
- Eventuelt
På generalforsamling aflægger formanden beretning om virksomheden i det forløbne år, ligesom der fremlægges aktivitetsplan for det kommende år.
Udvalg der er nedsat af generalforsamlingen, aflægger beretning. Kasseren fremlægger foreningens revideret regnskab med revisorernes evt. bemærkninger.
Stk 2.
Mellem generalforsamlingerne ledes foreningen af en valgt bestyrelse.
Bestyrelsen består af formand, kasserer, og 3 bestyrelsesmedlemmer.
Formand og 1 bestyrelsesmedlem hvert ulige år
Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer hvert lige år.
Bestyrelses suppleanter vælges for 1 år.
Valg af revisorer for 2 år i ulige år. Suppleanter vælges for 1 år.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer/suppleanter bør tilpasses de lokale forhold.
Generalforsamlingen bør foreslå en delegeret til kongressen. (Vælges af Kredsen).
Stk. 3.
Bestyrelsen.
Bestyrelsen kan beslutte at afholde ekstrageneralforsamling og hvis 10% af medlemmer skriftlig forlanger det. Generalforsamlingen skal afholdes senest 14 dage efter at anmodningen er modtaget.
Til bestyrelsesmøder er følgende adgangsberettiget: En repræsentant fra DSU, samt en repræsentant fra Byrådet og en repræsentant for Byråds-kandidater.
Derudover beslutter bestyrelsen selv, hvem der skal have adgang til møderne.
§ 6 Foreningens økonomi.
Stk 1. Medlemskontingent
Foreningen fastlægger sit kontingent hvert år på sin generalforsamling efter nærmere regler vedtaget af Hovedbestyrelsen.
De foreninger der ikke anvender de vejledende kontingentsatser, skal senest 28 februar indberette kontingentsatsen til Partikontoret. I modsat fald opkræves samme kontingentsats som det foregående år. Dog mindst de vejledende satser.
Stk 2. Regnskabsår og revision.
Foreningens regnskabsår er fra 1. januar – 31. december.
Stk 3. Tegningsrettigheder.
Foreningens tegnes af formand og kesseren i fællesskab. Bestyrelsen kan dog meddele eneprokura til formand og kasserer for så vidt angår foreningens driftskonto, herunder særskilt give kasseren tilladelse til at benytte Homebanking via egen hjemmecomputer.
Køb, salg samt pantsætning skal godkendes på en generalforsamling.
§ 7. Stemmeret og Valgbarhed.
For at kunne vælges til tillidshverv i foreningen, skal man have betalt kontingent.
§ 8 Flyttemeddelelser.
Det er den medlemsansvarliges ansvar, at der enten via S-dialog eller direkte til Partikontoret bliver givet besked, når et medlem flytter. Partikontoret sender beskeden videre til den medlemsansvarlige i medlemmets nye forening.
§ 9 Flyttemeddelelse
Et medlem kan udelukkes af partiet, hvis generalforsamlingen beslutter det med 2/3 af de gyldige afgivne stemmer.
Hvis nogen vil have et medlem udelukket, skal det meddeles bestyrelsen, der samtidig med generalforsamlingens indkaldelsen skal sende et anbefalet brev til den, der er foreslået udelukket, og meddele , at det kommer på dagsordenen på først kommende generalforsamling, og at vedkommende har ret til at deltage i generalforsamlingens behandling af sagen. Medlemmerne skal have besked om, at der er en udelukkelsessag på dagsordenen. Foreningsformanden skal meddele den, der er udelukket, at sagen kan ankes for Hovedbestyrelsen inden 14 dage. Foreningsformanden skal inden otte dage efter en udelukkelse på en generalforsamling give Partikontoret meddelelse om sagen.
Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for årsagen til udelukkelsen samt oplysninger om stemmetal på generalforsamlingen m.v.
Hvis udelukkelsen gælder et region- eller kommunalbestyrelsesmedlem gælder der særlige regler. Her skal mæglingsudvalget inddrages jf. lovenes § 22.
Alle udelukkelser og genoptagelser af udelukkede medlemmer skal for at være gyldige godkendes af Hovedbestyrelsen.
Ingen medlemmer kan genoptages i nogen forening, så længe udelukkelsen ikke er ophævet. I særlige tilfælde kan Hovedbestyrelsen foretage udelukkelser. Foreningen skal inddrages, inden det sker.
§ 10 Oprettelse og nedlæggelse af foreninger.
Generalforsamlingen kan beslutte at oprette nye foreninger, ligesom 25 medlemmer kan starte en ny forening. Hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan Hovedbestyrelsen dispenserer fra denne regel.
Der skal være mindst en forening inden for hver kommune og mindst en forening inden for hver opstillingskreds.
Ingen foreninger kan nedlægges eller sammenlægges med andre uden, at der er godkendt på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2/3 af de gyldige stemmer af de fremmødte eller på en generalforsamling, hvor 2/3 af samtlige medlemmer går ind for det. Oprettelse af nye foreninger , sammenlægninger samt nedlæggelse af foreninger skal godkendes af Hovedbestyrelsen.
Såfremt der er mere end en forening i kommunen, skal der oprettes en fællesledelse. Ved nedlæggelse overgår de likvide midler til Aabenraa Kredsen.
§ 11 Forsøgsvirksomhed.
Kongressen har bemyndiget Hovedbestyrelsen til efter indstilling fra et organisationsled, at godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene.
§ 12. Ligestilling mellem kønnene.
Kongressen henstiller til, at man på alle ledelsesniveauer i partiiet arbejder for reel ligestilling mellem kønnene. Dette sker ved valg af bestyrelses- og hovedbestyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer samt fællesledelserne.
Endvidere ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg samt ved opstilling af kandidater til kommunalbestyrelses- Regionsrådet samt Folketings- og Europa-Parlamentsvalg.
§13 Vedtægterne.
Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter en generalforsamlingsbeslutning med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav. Tvivlstilfælde kan ankes for Hovedbestyrelsen.
Vedtægten godkendt på generalforsamling den 21. februar 2022